Apples engagement inden for tilgængelighed

I over 20 år har Apple leveret nye og innovative løsninger til personer med handicap, så de har adgang til – og kan nyde at bruge – Mac, iPod, iPhone, iPad og Apple TV.

Apple inkluderer hjælpeteknologier i sine produkter som standardfunktioner – uden ekstra omkostninger. iPhone, iPad, iPod og Mac OS X indeholder f.eks. skærmforstørrelse og VoiceOver, der er en teknologi, som giver blinde og svagtseende adgang til skærmen. Som hjælp til brugere med kognitive problemer og indlæringsbesvær indeholder alle Mac-modeller en alternativ, forenklet brugergrænseflade, som fremmer udforskning og læring. Og til brugere, som har svært ved at betjene en mus, indeholder alle Mac-computere funktionerne mustaster, langsomme taster og klæbetaster, som tilpasser computeren efter brugerens behov og evner.

Apple lytter til kunderne og anvender gennemtænkte løsninger på hidtil uløselige problemer og sætter fortsat høje mål for tilgængelighed. Opfindelser som brailledublering, som gør det muligt for blinde og døve børn at arbejde sammen på en computer; verdens første skærmlæser, som kan kontrolleres vha. bevægelser; og tekstning af digitale film, der hentes via internettet, er gode eksempler på Apples innovation.

På dette website findes der flere oplysninger om de mange tilgængelighedsfunktioner, som er indbygget i Apples produkter. Du kan også læse, hvordan Apples teknologi bruges til at opfylde elevers og studerendes behov, ved at besøge Apples specielle side om uddannelse. Hvis du har kommentarer eller forslag i forbindelse med tilgængelighed, hører vi gerne fra dig. Send email til accessibility@apple.com.

Sidste nyt inden for tilgængelighed

Produkter

OS X

OS X indeholder mange funktioner og teknologier, som er designet til personer med specielle behov. Læs mere

iPod nano

iPod nano er nu udstyret med VoiceOver, den bevægelsesbaserede skærmlæser, som gør det muligt for svagtseende brugere at gennemse og vælge sange uden at se på skærmen. Læs mere

Ressourcer

VPATs

Hent Voluntary Product Accessibility Templates (VPATs) til Apples produkter fra ressourcesiden. Læs mere

Socialt fællesskab

Lær af og del med andre, som bruger tilgængelighedsfunktionerne i Apples produkter. Læs mere