De tidligere bofæller, Noah Lee og Dane Jensen, startede Sock Club for at dele deres kærlighed til strømper med verden. Deres idé voksede hurtigt fra en lille abonnementstjeneste til en virksomhed, der designer og producerer over 15 millioner par strømper direkte til forbrugere og derudover til nogle af verdens største brands.
Lee og Jensens mål er at opbygge en meningsfuld og varig virksomhed, som er med til at udvikle tekstilindustrien. Sock Club viser, hvordan en lille virksomhed kan gøre en stor forskel – lige fra rimelige medarbejderlønninger og ansvarlig produktion til at donere 100.000 par strømper hvert år til mennesker i nød.
Vi er glade for at være i en periode med hurtig vækst. Det er Apple en vigtig årsag til.
Noah Lee, medstifter, Sock Club
De to grundlæggere har valgt Mac for at give alle i virksomheden de bedste betingelser for at arbejde på tværs af afdelingerne – fra de kreative hoveder i designafdelingen til de dynamiske kræfter i salgsafdelingen. Designerne bruger Mac, fordi den kan køre kraftfulde kreative apps som Adobe Photoshop og Illustrator, der hjælper dem med at omdanne idéer til skræddersyede design. Og samarbejdsapps som Slack og Front sørger for, at design- og salgsteams let kan kommunikere og holde hinanden opdaterede, mens de håndterer et stadigt voksende antal specialbestillinger.
Sock Club udstyrer også deres strikketeams på fabrikkerne i North Carolina med iPad- og iPhone-enheder. I stedet for at indtaste bestillingsoplysninger manuelt bruger de nu iPad og iPhone til at scanne QR-koder for at planlægge og programmere design på strikkemaskinerne. Oplysningerne er automatisk tilgængelige for salgsteamet i Texas, hvor de bruger CRM-apps som Hubspot på iPad til at generere bestillingsoplysninger, oprette forsendelsesetiketter og tage billeder af produkter, der skal sendes til kunderne.
Alle 45 medarbejdere i Sock Club har mange forskellige kasketter på for at holde virksomheden kørende. Faktisk påtager Max Williamson, VP of Customer Success and Strategic Partnerships, sig det ekstra ansvar at være virksomhedens IT-afdeling i praksis. Max bruger Apple Business Essentials til nemt at implementere og konfigurere enheder. Før tog det flere timer, men nu bruger han kun 15 minutter på at klargøre nye maskiner til medarbejderne. Han kan også administrere alle Apple-enheder fra Texas til North Carolina eksternt, og det gør, at teamet kan koncentrere sig om arbejdet i stedet for at bruge kræfter på teknisk support.
Apple Business Essentials tilbyder en platform til skalering af forretningsdriften, som gør det nemt og hurtigt at køre nye medarbejdere ind og indstille nye Apple-enheder.
Max Williamson, VP of Customer Success and Strategic Partnerships, Sock Club
Mac, iPhone og iPad giver alle medarbejdere i virksomheden de bedste værktøjer til at skabe innovation i tekstilbranchen på en socialt ansvarlig måde. Så vores lille seje team kan koncentrere sig om at få alle verdens fødder til at stikke i et par af vores strømper.