åbner i nyt vindue
UPDATE 3. august 2026

Leagues Cup sparkes i gang natten til den 5. august (dansk tid) på Apple TV

Alle Leagues Cup-kampene streames live på Apple TV, når turneringen, der hylder rivaliseringen mellem Major League Soccer og Liga MX, kommer til Mexico for første gang
Grafik til Leagues Cup 2026 på Apple TV med en collage af spillere og ordene “Reignite the rivalry”.
Alle 62 Leagues Cup-kampe streames live på Apple TV, der er det eneste sted, hvor fans i mere end 100 lande og områder kan se samtlige kampe.
Efter et skelsættende år for fodbold i Nordamerika sparkes Leagues Cup – den officielle Concacaf-turnering med deltagelse af 18 klubber fra Major League Soccer (MLS) og 18 klubber fra Liga MX – i gang natten til den 5. august (dansk tid). Apple TV-abonnenter i mere end 100 lande og områder kan se alle 62 Leagues Cup-kampe.
Den fjerde udgave af den årlige turnering mellem MLS og Liga MX samler endnu en gang de bedste klubber fra begge ligaer i et unikt format, der garanterer opgør mellem de to ligaer frem til kvartfinalerne. For første gang spilles fire kampe i turneringens indledende fase i Mexico.
De kvalificerede klubber fra de to ligaer kæmper om Leagues Cup-trofæet og en af de tre pladser i Concacaf Champions Cup 2027, der går til vinderen, den tabende finalist og holdet på tredjepladsen. Vinderen af Leagues Cup sikrer sig samtidig direkte adgang til ottendedelsfinalerne i Concacaf Champions Cup og tager dermed et vigtigt skridt mod FIFA's største internationale klubturneringer, herunder FIFA Club World Cup.
De forsvarende mestre Seattle Sounders indleder deres titelforsvar mod de regerende vindere af Concacaf Champions Cup, Toluca FC, den 6. august kl. 04.00 dansk tid på Estadio Nemesio Díez. Seattle Sounders sikrede sig deres første Leagues Cup-titel med en 3-0-sejr over Inter Miami CF i finalen i 2025. Flere globale superstjerner får også deres Leagues Cup-debut i 2026-udgaven af turneringen, herunder franske Antoine Griezmann (Orlando City SC), polske Robert Lewandowski (Chicago Fire) og brasilianske Casemiro (Inter Miami CF), der træder ind i turneringen efter sin tredje FIFA World Cup-deltagelse.
Se hele kampprogrammet for Leagues Cup 2026 på leaguescup.com.
En Apple TV-skærm viser en kommende kamp mellem Inter Miami CF og Atlético de San Luis med et billede af Lionel Messi.
18 kvalificerede klubber fra hver liga dyster om Leagues Cup-trofæet, herunder Inter Miami CF, der møder Atlético de San Luis natten til den 6. august (dansk tid).

Sådan ser du med på Apple TV

Apple TV-abonnenter i mere end 100 lande og områder kan se alle Leagues Cup-kampe på ét sted med kommentering på engelsk, spansk og fransk, hvor det er tilgængeligt. Abonnenter kan se eksklusivt on-demand-indhold fra Leagues Cup og et omfattende og let tilgængeligt udvalg af relaterede programmer, herunder Leagues Cup Countdown og Leagues Cup Wrap-Up på engelsk og Leagues Cup La Previa og Leagues Cup El Resumen på spansk.
I forbindelse med Leagues Cup-kampene på Apple TV vender legenden fra Club América og den tidligere anfører for det mexicanske landshold, Pável Pardo, tilbage som kommentator, og det samme gør den tidligere mexicanske landsholdsspiller Francisco “Kikín” Fonseca.
En skærm på 11" iPad Pro viser fire forskellige fodboldkampe.
Apple TV-abonnenter kan se alle Leagues Cup-kampe på ét sted med kommentering på engelsk, spansk og fransk, hvor det er tilgængeligt.
Foruden livesport tilbyder Apple TV kvalitetsindhold i form af spændende drama- og komedieserier, spillefilm, banebrydende dokumentarer samt børne- og familieunderholdning, der kan ses på tværs af brugernes foretrukne skærme. Med lanceringen den 1. november 2019 blev Apple TV den første streamingtjeneste i verden med udelukkende originalt indhold, og Apple TV har haft premiere på flere originale succeser og modtaget flere priser hurtigere end nogen anden streamingtjeneste i sin debut.

Flere måder at se Leagues Cup på

  • Fans kan følge hvert øjeblik i Leagues Cup med Apple Sports, den gratis iPhone-app, der gør det nemt at holde sig opdateret under hele turneringen. Få liveresultater, statistikker i realtid, tabeller og kampprogrammer, og gå i dybden med opdateringer fra kampene, hold­statistikker og visuelle opstillinger. Med et enkelt tryk kan fans også springe direkte til Apple TV-appen for at se kampe live.
  • Apple Music gør fans klar til kamp med opvarmningsplaylister med sange, der er nøje udvalgt af nogle af MLS-stjernerne, herunder en opdateret playliste fra Diego Luna fra Real Salt Lake.
  • I Apple Kort-appen kan fans udforske guider i Kort til alle de stadioner, hvor MLS-klubberne spiller, for at lære mere om historien, de unikke egenskaber og tilhængernes traditioner på de stadioner, der er omdrejningspunktet for nordamerikansk fodboldkultur.
  • I Apple News-appen kan fans følge Leagues Cup-hubben for at læse de seneste historier samt se resultater og stillinger. Og ved at tilmelde sig det nye Apple News Sports-nyhedsbrev kan de få personligt tilpassede opdateringer direkte i indbakken under hele turneringen.
En iPhone 17 Pro-skærm viser Apple Sports-appen med en oversigt over kommende kampe.
Fans kan følge hvert øjeblik i Leagues Cup med Apple Sports, den gratis iPhone-app, der gør det nemt at holde sig opdateret under hele turneringen.

Om Apple TV

Apple TV+ er tilgængelig i Apple TV-appen i over 100 lande og områder, på over en milliard skærme, herunder iPhone, iPad, Apple TV 4K, Apple Vision Pro, Mac, populære Smart TV-modeller fra Samsung, LG, Sony, VIZIO, TCL m.fl., Roku- og Amazon Fire TV-enheder, Chromecast med Google TV, PlayStation- og Xbox-spillekonsoller og på tv.apple.com, for 79 kr. om måneden med en gratis prøveperiode på syv dage for nye abonnenter.1 I en begrænset periode kan kvalificerede kunder, der køber og aktiverer en ny iPhone-, iPad-, Apple TV 4K- eller Mac-enhed, se Apple TV gratis i tre måneder.2
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Medieindhold i denne artikel

  1. Et Apple TV-abonnement inkluderer ikke tredjeparters brandede abonnementstjenester eller indhold, der kan lejes eller købes i Apple TV-appen. Se en komplet liste over understøttede enheder på apple.com/eg/apple-tv-app/devices.
  2. Læs mere på apple.com/promo/pdf/EN_US_ATV_Promo_TandCs.pdf.

Pressekontakt

Martin Lund Nielsen

media.dk@apple.com

33 42 22 36

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36