åbner i nyt vindue
PRESSEMEDDELELSER 26. marts 2024

Apples Worldwide Developers Conference vender tilbage den 10. juni 2024

Hele konferencen er tilgængelig online for alle udviklere, og der afholdes en særlig event i Apple Park d. 10. juni
WWDC24 vises med en metallisk skrift i flere farver på en sort baggrund.
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple meddelte i dag, at deres årlige Worldwide Developers Conference (WWDC) finder sted online fra den 10. til den 14. juni 2024. Udviklere og studerende har mulighed for at deltage personligt i en særlig event i Apple Park på åbningsdagen.
WWDC24 er gratis for alle udviklere og har fokus på de nyeste forbedringer i iOS, iPadOS, macOS, watchOS, tvOS og visionOS. Som en del af Apples fortsatte indsats for at bidrage til, at udviklere kan gøre deres apps og spil endnu bedre, vil konferencen også give dem en unik mulighed for at tale med Apples eksperter samt få indblik i nye værktøjer, frameworks og funktioner.
“Vi glæder os enormt meget til at mødes med udviklere fra hele verden til WWDC24, som bliver en exceptionel uge med fokus på teknologi og fællesskab,” udtaler Susan Prescott, Apples Vice President of Worldwide Developer Relations. “WWDC handler om at dele nye idéer og give vores fantastiske udviklere innovative værktøjer og ressourcer, der kan hjælpe dem med at skabe noget endnu mere vidunderligt.”
Udviklere og studerende kan opleve den nyeste software og teknologi fra Apple, hvis de stiller ind på keynoten, og de kan følge med i WWDC24 hele ugen igennem via Apple Developer-appen, Apple Developer-websitet og YouTube. I år byder konferencen på videosessioner såvel som muligheder for at tale med Apples designere og teknikere og dyrke forbindelserne til det globale udviklerfællesskab.
WWDC24 omfatter en personlig oplevelse den 10. juni, hvor udviklere får mulighed for at overvære keynoten i Apple Park, mødes med Apple-medarbejdere og deltage i særlige aktiviteter. Der er et begrænset antal pladser, og oplysninger om, hvordan man søger om deltagelse, kan ses på Apple Developer-websitet og i den tilhørende app.
Apple er stolte over at støtte den næste generation af udviklere gennem Swift Student Challenge, et af Apples mange initiativer, der har til formål at dygtiggøre den næste generation af udviklere, indholdsskabere og iværksættere. Ansøgerne til årets Swift Student Challenge får besked om deres status den 28. marts, og vinderne kan søge om at deltage i den personlige oplevelse i Apple Park. 50 vindere i kategorien Distinguished Winners, som anerkendes for deres enestående bidrag, bliver inviteret til et tre-dages-arrangement i Cupertino.
Apple deler flere oplysninger om WWDC24, inden konferencen starter, via Apple Developer-appen og på Apple Developer-websitet.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

Pressekontakt

Martin Lund Nielsen

media.dk@apple.com

33 42 22 36

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36