Der er også plads til dine dybere lag.
Bring alle dine erfaringer med dig, og find ud af, hvor meget mere der er at udrette, dele og opdage. Hos Apple tager vi imod dig som den, du er, og den, du gerne vil være.

Inklusion

Alle ombord.

Diversitet er inkluderende. Inklusion styrker. Og når vi har alle med, kan vi udføre et meget bedre stykke arbejde. Det er derfor, vi fortsat går meget op i at være så inkluderende som muligt i vores ansættelsesproces og sørge for rimelige lønforhold for alle.

Forskellige mennesker med forskellig baggrund – de kan måske sammen finde bedre løsninger.
Cecile, maskinlæring og kunstig intelligens

Fælles værdier

Lad arbejde og værdier gå hånd i hånd.

Hver gang vi skaber noget, vurderer vi, hvordan det påvirker vores kunder, kolleger og kloden. Den nytænkning, som er så vigtig, når vi laver nye produkter, den tager vi også i brug, når det gælder kerneområder som tilgængelighed, retfærdighed, anonymitet og miljø.

Der er mange grunde til at vælge at arbejde for Apple. Ofte er det, fordi folk finder et værdifællesskab her. Læs historier fra medarbejdere hos Apple

Tegnet portræt af Jessica, der kigger på læseren med et stort smil.
Illustrated portrait of William smiling, looking at the reader.
Illustrated portrait of Brian smiling, looking at the reader.
Tegnet portræt af Xu, der smiler selvsikkert, mens hun kigger på læseren.

Professionel og personlig udvikling

Starten på
en lang rejse.

Medarbejderne er i centrum hos Apple, og vi går op i, at du har det godt. Helt fra begyndelsen får du mulighed for at have indflydelse. Du kan opnå personlig og professionel vækst gennem vores karriereudviklingsforløb og få adgang til vejledning og ressourcer, inklusive kursustilbud fra Apple University.

Du vil være i konstant udvikling gennem din karriere hos Apple, og du kan selv vælge din vej. Du kan dykke dybere ned i dit ekspertiseområde, ændre fokus i din nuværende stilling eller endda udforske helt nye muligheder. Det er dig, der bestemmer, hvordan du vil udvikle dig, og vi støtter dig hele vejen.

Apple så mig som den, jeg er,
og så, hvad jeg kunne give til andre.
Jeronimo, Apple Store

At være velkommen er en ting.
At høre til er alting.

Når du starter en karriere hos Apple, vil du opdage, at du ikke er den eneste her, der ønsker, at du skal klare dig godt. Du kan forvente respekt og støtte fra et inkluderende fællesskab gennem hele din tid her. En af de mest meningsfulde måder at opleve det på er ved at blive medlem af en Diversity Network Association.

Disse medarbejderledede grupper fokuserer på at fejre og styrke kulturelt underrepræsenterede fællesskaber, hvilket skaber endnu flere muligheder for at høre til, lære og udvikle sig. Læs om vores Diversity Network Associations

Fotoportræt af Bianca, der kigger på læseren med et stort smil.
Fotoportræt af Georgiana, der kigger på læseren med et stort smil.
Fotoportræt af Tetsu, der kigger på læseren med et stort smil.
Det føles, som vi er mere end bare kolleger. Vi er som en lille Apple-familie her.
Viviana, Apple Support

Vores værdier er grundkernen i alt, der bliver skabt her – inklusive karrierer.