Drift og forsyningskæde

Sigt efter den højeste standard.
Indfri de højeste forventninger.

På et af Apples produktionsanlæg besigtiger to medarbejdere MacBook-kabinetter af aluminium, som er hængt på titaniumstativer for at blive anodiseret

Apples produkter bliver fremstillet med en revolutionerende præcisionsgrad, så de fungerer præcis som lovet. Og fordi kunder i hele verden næsten ikke kan vente med at opleve dem, har vi opbygget en forsyningskæde, der er lige så revolutionerende. Bliv en del af disse teams, og fortsæt nytænkningen i stor skala.

Jen har det, der skal til for at nå lige så langt, som hun vil. Jen
Jen, en tekniker i Advanced Manufacturing-teamet, udvikler automatiseringsteknologi til slutmontering

Jen arbejder som tekniker i Advanced Manufacturing-teamet hos Apple, hvor hun udvikler automatiseringsteknologi til slutmontering. Hun samarbejder med Product Design-teamene og besøger Kina for at udføre tekniske forsøg og finde balancen mellem det bedst mulige produkt og den bedst mulige måde at fremstille det på. Det, som Jen bedst kan lide ved sit arbejde, er friheden til at udforske idéer og bruge sin fantasi hele dagen. “Hos Apple opfordres du til at finde din egen vej og tænke ud af boksen. Du har en masse frihed til at skabe det bedst mulige produkt og slutresultat.”

Find et team, og start din egen historie her.

Business Intelligence and Analytics

De beslutninger, der bliver truffet hos Apple, har store konsekvenser – ofte også langt uden for selve virksomheden. Og derfor er denne gruppes detaljerede bidrag utroligt vigtig. Deres rettidige og handlingsmotiverende viden er med til at løse komplekse forretningsproblemer på tværs af forskellige operationelle områder. Deres metoder består bl.a. af driftsvigtig rapportering, ad hoc-analyser og avanceret maskinlæring/analyse. Arbejdsområderne omfatter kundeengagement, optimering af forsyningskæden, produktkvalitet, operations execution & fraud detection og analyse af salgskanaler.

Se ledige stillinger i Business Intelligence and Analytics

Business Process Management

Hos Apple handler det hele om kundeoplevelsen – og mange aspekter lægger kunderne måske slet ikke mærke til. Dette team har ansvaret for, at alting kører som smurt, mens de færdige produkter bevæger sig igennem vores forsyningskæde og salgskanaler. De arbejder sammen med andre Apple-teams på tværs af funktioner for at forbedre processerne, f.eks. med at gøre det nemmere for kunderne at bestille et produkt online og hente det i en butik. Arbejdsområderne omfatter projektstyring.

Se ledige stillinger i Business Process Management

Supply Demand Management and NPI Readiness

Bliv en del af det team, der forudsiger efterspørgslen og styrer beholdningen. De er med til at sikre, at vi når målene for salg og indtjening – uden at gå på kompromis med kundeoplevelsen. De udvikler prognoser for efterspørgsel, hvilket påvirker flere at Apples vigtige aktiviteter – lige fra at forudsige forretningens profit/tab til planlægning af fabrikkernes daglige produktionskvantum og allokering på kundeniveau. Beholdningsplanerne er afgørende for produktionskapacitet og krav til materialeindkøb, både i den pågældende uge og hele næste år. Som forberedelse til produktlanceringer (NPI) skal dette team også sikre, at kunderne modtager vores produkter som lovet – gennem alle salgskanaler. Arbejdsopgaverne omfatter administration af forsyning og efterspørgsel, administration af forhandlere samt forberedelse til produktlanceringer.

Se ledige stillinger i Supply Demand Management and NPI Readiness

Retail and E‑Commerce Fulfillment

Bliv en del af den gruppe, der arbejder på at skabe en god og problemfri butiksoplevelse for vores kunder. Du vil være med til at optimere mødet med kunderne og salget af produkter ved at sikre, at de rigtige varer er på de rigtige pladser på det rigtige tidspunkt og sørge for hurtige og praktiske løsninger til Apples kunder. Teamet arbejder sammen med flere andre funktioner for at tilrettelægge tidsplaner for leverancer og optimere administrationssystemer, værktøjer og et regelmæssigt flow i Apples forsyningskæder. Arbejdsområderne omfatter lagerstyring, planlægning af butiksleverancer og programledelse.

Se ledige stillinger i Retail and E‑Commerce Fulfillment

Shravan gør idéer til virkelighed. Shravan
Shravan fra Manufacturing Design Engineering-teamet samarbejder med kollegaer

Apples modige designvisioner ser dagens lys med masser af hjælp fra Shravan og hans kollegaer på vores Manufacturing Design Engineering-team. Shravan er godt kendt med de komplicerede design- og funktionskrav til processerne for præcisionsfremstilling, som er nødvendige for, at han kan realisere Apples produkter og design i stor skala. Hvert nyt Apple-produkt skubber til grænserne, og det samme gør Shravan og hans team – de udvikler innovative metoder til CNC-bearbejdning, sammenføjningsteknologi, lasere, robotteknologi, montering og meget mere. “Det bedste ved mit job er, at jeg kan arbejde sammen med de bedste teams inden for design, teknik og drift om at løse yderst komplekse tekniske problemer på kreative måder. Det åbner virkelig ens øjne for, hvad der er muligt med hensyn til både fremstilling og design.”

Logistics and Supply Chain

Som en del af dette team er du med til at få produkterne ud til kunderne på den hurtigste og mest effektive måde overhovedet. Det sker gennem administration af globale systemer, processer og forhandlinger, der alt sammen bidrager til en effektiv og billig forsyningskæde – uden at gå på kompromis med den exceptionelle kundeoplevelse. Arbejdsområderne omfatter indkøb, logistik, forebyggelse af tab og forsyningskædeanalyse.

Se ledige stillinger i Logistics and Supply Chain

Sales Planning and Operations

Apple har nogle af verdens mest alsidige salgskanaler, der leverer produkter og tjenester til privatpersoner, virksomheder samt kunder inden for uddannelse og offentlige myndigheder i mere end 80 lande. Som en del af dette team kommer du til at stå side om side med vores salgsgrupper og -partnere i udviklingen af strategier, planlægning, eksekvering og drift, så vi får mest muligt ud af hver eneste interaktion med kunderne. Vores ordninger for de forskellige salgskanaler omfatter fysisk og digital varepræsentation, bemanding, salgstræning og butiksteknologi. Arbejdsområderne omfatter administration af ordninger for salgskanaler, point-of-sale operations, salgstræning, kontraktadministration, channel shared services, analyse af salgsordninger og briefingordninger til Apples ledelse.

Se ledige stillinger i Sales Planning and Operations

Procurement

Apples produkter er unikke, og de er hver især dybt afhængige af dette teams særlige talenter. Bliv en del af denne gruppe, og vær med til at udvikle komponentteknologier, koordinere den globale forsyningskæde og indgå i tæt samarbejde med Apples vigtigste partnere inden for teknologi og fremstilling. Teamet administrerer materialerne på tværs af produkternes livscyklus, tilrettelægger strategier for fremtidige partnerskaber, varetager kommercielle forhandlinger og indgår aftaler, der lever op til Apples kriterier og sikrer en langsigtet forsyning. Arbejdsområderne omfatter administration af global beholdning, administration af materialeordninger, strategisk licensering, OEM business operations, operations product development management og channel manufacturing process management.

Se ledige stillinger i Procurement

Manufacturing and Operations Engineering

Hvad består en god idé af? Af endnu flere gode idéer – og en tankegang, der kan forvandle vores industrielle designeres arbejde til produkter, der kan berige vores kunders liv. Bliv en del af teamet, og vær med til at udvikle løsninger til fremstillingsprocessen, så vores produkter kan sætte nye standarder inden for præcision og omfang. Du vil være med til at designe og tilpasse udstyr, udvikle fremstillingsprocesser, forfine værktøjer, finde leverandører og arbejde sammen med de vigtigste driftspartnere for at optimere kapaciteten og reducere omkostninger – uden at gå på kompromis med vores ekstremt høje standarder til kvalitet. Arbejdsområderne omfatter mechanical design engineering, process engineering, værktøjer, DFM/DFX engineering, automatisering, informationssystemer og administration af tekniske ordninger.

Se ledige stillinger i Manufacturing and Operations Engineering

Quality Engineering

Vores syn på kvalitet er alt andet end traditionelt – det gælder fra den mindste indbyggede komponent til selve produktet som helhed. Dette team sørger for, at alle aspekter af produktet er lige så fantastiske, når kunderne får det i hånden, som da designerne udtænkte det. Som en del af denne gruppe vil dit arbejde ikke bare handle om målinger af fremstillingsresultaterne – du vil være med til at identificere de vigtigste risici, udvikle testløsninger samt indsamle og analysere data, der kan fortsætte produktinnovationen. Arbejdsområderne omfatter mechanical quality engineering, product quality engineering og supplier quality engineering.

Se ledige stillinger i Quality Engineering

Supplier Responsibility

Vores leverandører har i alt over en million ansatte på verdensplan, og de fortjener alle sammen at blive behandlet med værdighed og respekt. Derfor har denne gruppe defineret nogle af branchens strengeste standarder for at sikre overholdelse af menneskerettighederne, skabe rimelige ansættelsesforhold og sikre arbejdsbetingelser på alle trin i vores forsyningskæde. Og de hjælper vores leverandører med at leve op til de standarder. Udover at samarbejde med partnere og monitorere overholdelsen af miljøpolitikker arbejder teammedlemmerne sammen med lederne af de forskellige anlæg for at følge med i arbejdsforhold og sikkerhedsforanstaltninger, så medarbejdernes rettigheder holdes i hævd. Arbejdsområderne omfatter administration af ordningen vedrørende leverandøransvar.

Se ledige stillinger i Supplier Responsibility

Program Management

Samarbejde er noget af det allervigtigste hos Apple, og disse teams fungerer som knudepunkt for processen med at opretholde de gode forbindelser, der skaber gode resultater. Bliv en del af gruppen, og vær med til at administrere omfattende projekter fra idéplan til lancering og videre frem. Gennem hele processen står disse teams for den overordnede administration af produktionspartnere, og de har det vigtige ansvar for partnerskabet med executive-teamet, engineering-teamet og operations-teamet i forhold til at træffe de vigtige beslutninger, der sikrer opfyldelse af Apples mål og brugernes behov. Arbejdsområderne omfatter driftsadministration, administration af investeringer, technical program management, administration af produktkvalitet, operations life-cycle management og technology licensing program management.

Se ledige stillinger i Program Management