åbner i nyt vindue
UPDATE 5. maj 2023

Apple Music Live vender tilbage med en helt ny sæson med eksklusive livekoncerter, der bl.a. byder på en særoptræden med Ed Sheeran

Den globale superstjerne optræder for allerførste gang med sit nye album i fuld længde, og det hele kan streames på Apple Music og Apple TV+ den 10. maj
Singer-songwriter Ed Sheeran ses, mens han spiller på sin guitar mod en orange baggrund.
Apple Music Live vender tilbage den 10. maj med en helt ny sæson og optræden med den globale superstjerne Ed Sheeran.
Apple Music Live – serien, hvor de største stjerner i musikbranchen får mulighed for at indtage livescenen og nå ud til publikum i hele verden – vender tilbage med anden sæson den 10. maj.
Anden sæson sparkes i gang med en eksklusiv optræden med den prisvindende globale superstjerne Ed Sheeran i Eventim Apollo i London. Ved den intime liveforestilling fremfører Sheeran sit helt nye album, -, (udtales “subtract”, på dansk: minus) i fuld længde for allerførste gang sammen med sit band på 12 medlemmer, der bl.a. tæller Aaron Dessner fra The National. 
Sheerans Apple Music Live-optræden får debut på Apple Music onsdag den 10. maj kl. 21.00 dansk tid på apple.co/AMLEdSheeran. Og som noget nyt kan koncerten – og alle kommende Apple Music Live-optrædener – også streames på Apple TV+. Fans kan streame Sheerans optræden, når de vil, på både Apple Music og Apple TV+ fra den 10. maj kl. 22.00 dansk tid.
Singer-songwriter Ed Sheeran ses synge med en mikrofon på scenen.
Ved sin Apple Music Live-koncert, der streames fra Eventim Apollo i London, fremfører Sheeran sit nye album -.
Den stjernespækkede åbningssæson af Apple Music Live blev skudt i gang i maj 2022 med eksklusiv livestreaming af Harry Styles’ One Night Only in New York-optræden som en hyldest til udgivelsen af hans anmelderroste album Harry’s House. Programmet bød på flere unikke oplevelser med Billie Eilishs Live at the O2-koncert, der blev nomineret til en Grammy Award for Bedste lange musikvideo, Alicia Keys’ allerførste Holiday Masquerade Ball og medrivende optrædener med kunstnere, som toppede hitlisterne, heriblandt Lil Durk, Mary J. Blige, Luke Combs og Wizkid. Hele udvalget af tidligere koncerter kan ses i Apple Music Live-arkivet.
Sheerans indadskuende og dybtfølte nye album, -, kan nu streames på Apple Music. Alle 14 sange på albummet er produceret af Aaron Dessner fra The National. Ved sin Apple Music Live-optræden bearbejder Sheeran en række begvenheder i sit liv, som har ført til, at han skrev albummet.
“Jeg er rigtig glad for at kunne dele forestillingen med mit Subtract-album med jer,” sagde Sheeran. “Jeg var meget nervøs den dag, fordi det var første gang, jeg optrådte med sangene fra det nye album. Forestillingen blev vakt til live af Aaron og det fantastiske band, og det var en ære at stå på scenen med dem. Det var en følelsesladet aften, men jeg er meget glad for, at vi fik mulighed for at dokumentere det.”
“Vi glæder os til at præsentere denne Apple Music Live-forestilling, som giver et helt unikt indblik i, hvordan en af verdens mest populære musikere kæmper med nogle af de sværeste traumer, man kan forestille sig. Det er en følelsesladet, selvransagende tur – men den er også yderst givende,” fortalte Apple Music 1-værten Matt Wilkinson, der fik en snak med Sheeran under et nyt interview, som efter planen bliver sendt tirsdag den 9. maj.
Singer-songwriter Ed Sheeran ses sammen med Apple Music 1-værten Matt Wilkinson.
Sheerans nye interview med Apple Music 1-værten Matt Wilkinson (til venstre) bliver sendt den 9. maj.
Sheeran er en af de mest succesfulde kunstnere i Apple Musics historie med mere end 9,5 milliarder afspilninger globalt og 240 millioner Shazam-tags. Hans hitsingle “Shape of You” fra 2017 er den mest streamede sang nogensinde på Apple Music med mere end 930 millioner afspilninger på verdensplan. Over 45 af Sheerans sange har ligget nr. 1 på Daily Top 100. Hans nye album, -, er det album med flest pre-adds nogensinde på Apple Music. Albummets første single, “Eyes Closed”, er kommet på Daily Top 100 i 87 lande og er hans 21. sang i top 25 på Apple Musics Daily Top 100: Global-listen.
Her kan du se en trailer for Sheerans Apple Music Live-optræden.
Ed Sheerans Apple Music Live-koncert bliver sendt den 10. maj.
Optagelser bag scenen, Apple Music Live-sætlisten og andet eksklusivt indhold kan desuden findes i Shazam-appen efter forestillingen.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Billeder i denne artikel

  1. Du kan få mere information på apple.com/tvpr og se listen med alle understøttede enheder.

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36